Babyshower gaver (2023)
Populære gaveideer til mor eller baby:
Find den bedste gave til babyshower
Et babyshower fejrer den snarlige ankomst af en lille ny til denne verden. Begivenheden byder desuden på massevis af gaver til den vordende mor og barn, som kan skabe glæde og lette situationen. Der er trods alt mange ting, der skal være på plads, til når babyen kommer. Vi har samlet et bredt udvalg af gaveidéer til babyshower. Find inspiration til en god babyshower gave her:
Hvad er et babyshower?
Fejringen af et barns fødsel er langt fra en ny idé. I det gamle Grækenland og Egypten foregik festlighederne dog, efter at barnet var kommet til verden. Babyshowers, som vi kender dem i dag, fik sin start i USA i slutningen af 1940’erne og begyndelsen af 1950’erne i forbindelse med Baby Boom-generationen.
Traditionelt set blev et babyshower planlagt af venner og kollegaer. Somme tider kunne familien også være med til at arrangere, men aldrig den vordende mor. Begivenheden var desuden oprindeligt forbeholdt for kvinder.
I dag kan både kvinder og mænd deltage i babyshowers, selvom mange fortsat holder sig til en kvindelig gæsteliste. Moderen kan desuden selv være involveret i planlægningen af sit babyshower.
Et babyshower er præget af masser af hygge og sjov. Gaver og gode råd kan desuden være med til at lette den økonomiske byrde og eventuelle bekymringer hos den gravide.
Hvad køber man i babyshower gave?
Idet der er tale om fejringen af et kommende barn, vil gaverne typisk være relaterede hertil. Det er ingen hemmelighed, at det kan være dyrt at få et barn. Derfor vil gaver, som kan gøre tilværelsen lettere for mor og barn, økonomisk såvel som praktisk, være til stor glæde.
Du kan vælge at give en praktisk gave, som direkte kan hjælpe med babyen. Omvendt kan du også fokusere på den selvforkælelse og pleje, som den gravide uden tvivl vil have brug for – både før og efter babyens ankomst.
Hvor meget giver man for til babyshower?
Gavens beløb vil relatere sig til din egen relation til den gravide. Et tættere bånd vil således typisk medføre en dyrere gave. Derudover skal du selvfølgelig tage hensyn til dit eget budget, og hvilken type gave du ønsker at give den kommende mor.
Er babyshower kun ved første barn?
Traditionelt set, ja. Tiderne skifter dog, og i dag er det ikke unormalt også at holde babyshower – og give gaver – ved efterfølgende børn.