Hvad giver man manden, der har alt? Leder du efter den perfekte idé til en gave til ham? Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du finder på en gave til ham, som påstår, han har alt. Selvom han ikke ønsker sig noget, så er der nemlig masser af muligheder for at give en god gave.

Det er ikke altid nemt at finde på gaver til mænd. Det er dog lidt en kliché, at en mand siger, at han ikke ønsker sig noget. Måske mener han endda, at han har alt. Men erfaringer fortæller os, at der er meget få i denne verden, som har alt. Det er faktisk ofte bare fordi, at mænd ikke er så gode til at finde på gaveønsker. Vi har samlet fem idéer, der kan inspirere dig til at købe den perfekte gave til ham.

1.Selvbiografi

Muligvis er ham, du skal købe en gave til, ikke den store bogorm. Der er dog noget ved en selvbiografi, der bare gør det lettere at komme igennem. Du skal bare sørge for, at du rammer inden for hans interesse. Kan han eksempelvis lide fodbold, er der mange selvbiografier derude, der beskriver ”den rigtige” fodboldverden rigtig godt. Husk at tænke over, hvem, ham du køber gaven til, er fan af. Det skal helst være et idol, han læser om, frem for en rival. Er han musikinteresseret, er der også masser af selvbiografier derude, der fortæller om det vilde liv som berømt musiker. Det handler bare om at en finde en genre eller en person, som han interesserer sig for.

2. En god flaske vin

Siger denne ikke nærmest sig selv? Det er den perfekte gave til ham, som elsker vin. Ellers er det jo bare en god klassiker, som altid fungerer godt som gave. Har du eksempelvis et budget på 500 kr., så køb én god flaske, frem for 3 for 500 kr. nede i brugsen. Vælger man at købe en vin, skal det være noget specielt. En god idé er også at få historien bag vinen med. Det gør bare noget ekstra. Så hvis du tager ned til vinhandleren for at købe vinen, så hør lige lidt om den og skriv det gerne ned, så du kan huske det.

3. En oplevelse

En form for oplevelse som gave er altid en god idé. Det er dog vigtigt at købe det rigtige. Følg igen hans interesser og overvej nøje, hvad der kunne være sjovt for ham. Find gerne på et eller andet, han ikke har prøvet før. Nogle forslag kunne være at få lov til at køre en dyr bil, måske racerbil, en tur til udlandet og se fodbold eller noget helt tredje. Meget afhænger jo også af budgettet. Det vigtigste er, at du tænker på ham, og ikke at du eventuelt selv skal med.

4. Kaffemaskine

Det kan sagtens være, at manden, du skal give en gave, i forvejen har en kaffemaskine. En kaffemaskine er bare ikke længere en kaffemaskine. At drikke god kaffe er blevet en hobby for mange, og kan også blive det for ham, du giver gaven. Man kan i dag få mange forskellige maskiner og lave mange forskellige slags kaffe. Er han til stærk kaffe, bør du overveje en maskine, der kan lave espresso. Er han til det mildere, er en mælkeskummer en god idé at have med i tankerne. Hvis budgettet ikke er ret højt, kan man gå til en kaffehandler og blot købe en speciel kaffe, man ikke plejer at få.

5. Whisky

En klassiker af en mandedrik. Den gode gamle whisky er en sikker vinder. Her gælder det samme som med vinen – få en god historie med på vejen. En skotsk whisky er eksempelvis kendt for de fleste, og er da heller ikke til at tage fejl af. Men faktisk, så er japansk whisky begyndt at nå den skotske. Spørg din lokale spiritushandler, om han har en specialitet fra Japan liggende. Alternativt kan du finde Danmarks største udvalg af whisky fra hele verden på Whisky.dk.

Det vigtigste er, at du tænker på, hvad han godt kan lide. Kig på, hvilke interesser han har, hvad han kunne have brug for, og hvilket budskab du vil sende med gaven. Har du tænkt godt og grundigt over de tre ting, så har du fat i en god idé. Vi håber du finder den helt rette gave til ham, du holder af.