Uanset om det er til en drengerøv, far eller mor, en sej pige, manden der har alt, eller en helt anden, så er oplevelsesgaver bare altid sjove at give. Det er specielt en god idé til dem, som godt kan lide et adrenalinkick. Er personen, du skal give gaven til, lidt en adrenalinjunkie? Så læs med her og se vores bud på de bedste og vildeste actionoplevelser.

Frit fald

At springe i faldskærm er noget, man sjældent glemmer. Sådan hører man mange sige, der selv har haft oplevelsen. Det er en vild oplevelse, som helt sikkert vil falde i god jord hos adrenalinjunkien. Modtageren af gaven, kan se frem til at opnå en hastighed på knap 200 km/t, når det går nedad for fuld styrke. Der findes mange forskellige gavekort af denne art, og priserne er helt ned til 2000 kr. pr. spring. Det er en fremragende gave at give, hvis man gerne vil give en oplevelse for livet.

Gokart

Man kan næsten ikke komme udenom gokart. Det giver et sus i maven, når man flyder hen over banen, i den lille gokart-racer. Du kan eventuelt overveje at give et gavekort, hvor modtageren må invitere tre venner med. Noget af det sjoveste ved gokart er konkurrencen, og hvem er sjovere at konkurrere med end ens venner? En sådan oplevelse kan du få fra omkring 300 kr. pr. person.

High roping

Du har måske hørt om slackline, som er en af de nye trends inden for fitness. Det bliver også brugt i parker rundt omkring, hvor man går på line mellem to træer. High roping er næsten det samme – det foregår bare i 50 meters højde. Man skal ikke undervurdere, hvor meget ens hjerte pumper, når man er oppe i de højder. Det er både højspænding og action på højt niveau. Du kan læse mere om denne specielle oplevelse her.

Pilot

Har personen, du skal give gaven til, altid haft en lille drøm om at blive pilot? Man har efterhånden mange muligheder for at få prøvet sine pilotegenskaber af. Mon ikke også, at det giver et lille adrenalinkick at styre et fly? Alt efter budgettet, kan du selv vælge, hvor dyr gaven skal være. Som sagt er mulighederne mange, og man kan prøve alt fra simulatorer til 300 kr., til det russiske kampfly MIG-31-Foxhound, der letter fra Moskva, og kommer op i 30 kilometers højde. Sidstnævnte koster godt nok lidt over 100.000, men alt der imellem er også muligt, og der er masser af action i alle formater.

Pistolskydning

Ved denne oplevelsesgave har gavemodtageren virkelig mulighed for at få adrenalinen op at køre. Det giver et ordentligt kick, når man affyrer pistolen. Her er det igen en mulighed for gavemodtageren at tage nogle venner eller veninder med.

Paintball

Tror du derimod, at personen, du giver gaven til, mere har lyst til at skyde på sine venner, frem for at skyde sammen med dem? Så skal de ægte kugler nok byttes ud med paintball-kugler. En paintball-kamp er uden tvivl også en disciplin, hvor der er masser af action involveret. Paintball kan spilles overalt i landet.