Er du så heldig, at du er inviteret til barnedåb hos en lille ny dreng eller pige? Så vil du selvfølgelig gerne give den helt rigtige dåbsgave, men det kan være svært at finde på gaveideer til en barnedåb. Læs med her og få gode ideer til, hvordan du finder den perfekte dåbsgave

En god dåbsgave kan være mange ting. Det vigtigste er, at gaven skaber glæde for både barnet og forældrene. Desuden må dåbsgaven gerne være noget, som barnet kan have glæde af et godt stykke tid fremover. Før i tiden var det almindeligt, at den lille dreng fik starten på en børneopsparing i dåbsgave, mens den lille pige fik et smykke, eksempelvis et Dagmarkors. I dag er der heldigvis blot tradition for, at du giver barnet lige præcis det, du har lyst til. Derfor er mulighederne mange, og det kan være svært at finde på ideer til den helt rette dåbsgave.

En god dåbsgave behøver ikke nødvendigvis være dyr. Dåbsbarnet er naturligvis ligeglad med, hvad gaven har kostet, og forældrene bliver uden tvivl gladere for en personlig dåbsgave, end en upersonlig, men dyr gave. Når du skal finde på ideer til en god dåbsgave, så tænk over, at gaven gerne må være enten personlig, praktisk eller sjov. Forskellige former for gaver kan nemlig glæde barnet og forældrene på forskellige måder. En mindeværdig dåbsgave giver forældrene, og senere barnet, et dejligt minde fra dåbsdagen, mens en praktisk gave kan være en hjælpende hånd til forældrene, der uden tvivl har rigeligt at se til med deres lille barn. En sjov gave spreder glæde og kan sikre både barnet og forældrene mange timers sjov.

Ideer til dåbsgaven

Det kan være en udfordring at finde ud af, hvad du skal give det lille dåbsbarn i gave. Måske har barnet allerede alt, hvad han eller hun har brug for, i form af legetøj, sparkedragter og billedbøger? Måske har forældrene ikke været så gode til at fortælle, hvad de mangler til barnet? Uanset hvad, er en barnedåb en god anledning til at give en fin og personlig gave. Derfor har vi her samlet en række forslag til, hvad du kan give barnet i dåbsgave.

Den mindeværdige

Overvej at give dåbsbarnet en unik og personlig bog med den allerførste godnathistorie. Du kan tilpasse bogen særligt til dåbsbarnet, så oplysninger fra fødslen, barnets hjemby, forældrenes navne, og barnets eget navn bliver skrevet ind som en del af historien. Efterhånden som barnet vokser op, kan han eller hun høre historien igen og igen, og være en del af sin helt egen godnathistorie. Du kan få fat i de fine navnebøger til både piger og drenge.

Et andet bud på en mindeværdig gave er et lille fødselsdagsflag fra Georg Jensen. Flaget kan indgraveres med barnets navn, og efterfølgende kan det blive taget frem på barnets fremtidige fødselsdage. Her har du derfor mulighed for at give en dåbsgave, som både er mindeværdig og brugbar i mange år frem.

Den praktiske

Selvom de nybagte forældre sandsynligvis har sørget for at få købt det mest nødvendige, inden den lille babys ankomst, vil en praktisk gave uden tvivl falde i god jord. Du kan overveje at give babytøj i dåbsgave, måske endda et par numre for stort. Forældrene har muligvis en del tøj til deres barn allerede, men babyer vokser som bekendt hurtigt. Derfor vokser de også hurtigt ud af deres sparkedragter, og her vil en dåbsgave i form af tøj i større størrelser gøre lykke. For at være sikker på, at din gave er sød og personlig, kan du vælge at købe babytøj med søde motiver. Når dåbsbarnet er vokset nok til at tage det nye tøj i brug, kan forældrene tænke tilbage på den hyggelige dåbsdag, hvor de fik gaven.

Du kan også vælge at give penge i dåbsgave. De fleste forældre vil sætte pris på en økonomisk gave i en tid, hvor der naturligt kommer flere og større udgifter. En pengegave behøver ikke at være uopfindsom, tværtimod. Du kan eksempelvis putte pengene i en fin lille sparebøsse, som du pakker ind eller binder en flot sløjfe om. Hvis du er kreativ, kan du selv lave en sparebøsse i papmache. Så vælger du nemlig selv, om det skal være en gris, en lastbil eller noget helt tredje, der passer til barnet.

Den sjove

En stor del af dåbsbarnets første år bliver brugt til sjov og leg, så hvorfor ikke give barnet en sjov gave til barnedåben? Børn elsker legetøj, og det gavner deres udvikling positivt. Overvej derfor at give dåbsbarnet et legetæppe, som sikrer timevis af underholdning, leg og læring. Med et legetæppe ligger barnet blødt og behageligt, mens han eller hun bliver underholdt af forskellige stimulerende motiver, som svæver i en uro over barnet.

Hvis du vælger at give barnet et tøjdyr, kan du være sikker på, at din dåbsgave falder i god jord. Tøjdyr giver børn tryghed og nærvær, og de er velegnede til både drenge og piger. Barnet udvikler sine sanser, når han eller hun rører ved den bløde pels, og et tøjdyr kan være en god hjælp til at få barnet til at falde til ro. De fleste børn elsker deres tøjdyr højt, og en sød bamse, kanin eller et andet dyr, er derfor en oplagt idé til en god dåbsgave.