Det kan være en smule svært at finde på en mandelgave. Man ved jo ikke, hvem der vinder, så det skal være en mandelgave, der passer til både voksne og børn. Hvordan klarer man lige det? Vi giver dig inspiration til, hvordan du finder en gave, der passer til næsten alle

Mandelgaven bliver naturligvis vundet af personen, der finder mandlen i sin risalamande. Det er en tradition, der går igen i mange hjem. Når risalamanden kommer på bordet, er folk ofte stopmætte. En masse and eller flæskesteg, eller hvad man nu har fået, ligger stadig tungt i maven. Derfor skal der er en præmie til, for at desserten kan komme ned. Sørg for, at den heldige vinder får en god gave ved at følge nogle af vores gode råd nedenfor.

 

Brætspil

Der er rigtig mange brætspil, som egner sig godt til en mandelgave. De fleste brætspil kan alle over otte år spille, og selvom det er nemt nok til børn, så betyder det ikke, at det er mindre sjovt for de voksne.

Looping Louie

Looping Louie er en favorit blandt mange i alle aldre. I dette spil handler det om at bevare sine kyllinger. Louie flyver rundt på brættet og forsøger at stjæle kyllinger fra dig og dine modstandere. Du er dog udstyret med en vippe, som du kan bruge til at få Louie på afveje. Måske kan du ramme en af dine modstandere?

Pris: 249,- i Bilka

Sequence

I Sequence skal du have den perfekte blanding af held og strategisk snilde for at vinde. Sequence er en blanding af et kort- og brætspil, hvor du skal prøve at få fem på stribe. Sequence indeholder brikker i tre farver, og det er muligt at spille helt op til 12 personer af gangen. Det sjoveste er dog kun at spille 3-4 personer af gangen.

Pris: 179,- ved Hyggeonkel

Ticket to ride

Ticket to ride er også en god idé til en mandelgave, da folk i alle aldre kan spille det. Man skal bygge de længste og bedste togruter gennem Europa. For de helt små er det også en god geografisk træning.

Pris: 300,- ved Nordisk spil

 

De sjove

Alt, hvad der bidrager til underholdningen i juletiden, er velkommen som mandelgave. Vi har samlet nogle sjove og anderledes mandelgaver her.

Beanboozled

Beanboozled vil med sikkerhed få familien til at grine i fællesskab. Eller måske er der én enkelt, som ikke har det så sjovt. Beanboozled er nemlig et spil, hvor man drejer en pil og derefter skal spise den farve bean, som pilen lander på. Det sjove er så, at der er to forskellige smagsvarianter af hver farve. Det vil sige, at en hvid eksempelvis kan smage af popcorn eller rådne æg. En orange af fersken eller bræk og så videre.

Pris: 109,- ved Coolstuff

Det flyvende vækkeur

Vinteren er en hyggelig tid. Det er dog samtidig ofte mørkt udenfor, og det er ikke altid lige let at komme op om morgenen. Men er det ikke lidt kedeligt at give et vækkeur i mandelgave? Ikke det her. Det flyvende vækkeur sender nemlig en proppel af sted, som du er nødt til at fange, før du kan slukke for den hæslige alarm. Det er samtidig en mandelgave, der kan bruges af de fleste i familien.

Pris: 149,- ved Randomshop

Smartphone projektor

Den lille smartphone projektor kan også bruges af hele familien. Nogle gange hjemme i husstanden sker det, at der både er fodbold, Bagedysten og tegnefilm på samme tid. Problemet er så, hvem der skal bestemme, hvad alle skal se. Med denne lille og billige projektor kan man selv vælge. Den kan lave en skærm på op til 40” og vil helt sikkert være et hit for hele familien.

Pris: 229,- ved Gadgets.dk

 

Til den søde tand

En pose eller æske med søde sager er også en sikker vinder som mandelgave.

Chokolade fra Summerbird

Summerbird laver mange forskellige, lækre varianter af chokolade. Det er helt sikkert en mandelgave, som hele familien vil gå efter. Er vinderen en rigtig vinder, så får andre også lov til at smage.

Candy grabber

Denne slikautomat gør lørdagsslikket lettere at fordele. Den kan fyldes med, hvad man nu har af slik, og så gælder det ellers bare om at fiske efter det, man gerne vil have. Den er nok mest til børnene, men om ikke andet sjov for de fleste.

Pris: 199,- ved Coolstuff

 

Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig i jagten på den perfekte mandelgave. Forhåbentlig finder du det rigtige, uanset hvem der finder mandlen. Held og lykke!