Værtindegaver (2023)
Populære gaver til vært og værtinde:
Find de bedste værtindegaver
Er du inviteret til middag eller housewarming, og har du brug for den perfekte værtindegave til lejligheden? Det kan være, at du har en idé om, hvad du leder efter, eller måske har du brug for lidt inspiration? Vi har samlet et bredt udvalg af gaveidéer til værtindegaver. Find din værtindegave her.
Hvad er en værtindegave?
Tilbage i tiden havde gæster ofte mad med, når de blev inviteret til spisning ude af hjemmet. Det gjorde man for at lette byrden hos værten, idet fødevarer ikke var tilgængelige i samme grad som i dag.
Værtindegaver, som vi kender dem i dag, tjener en ganske anden funktion. Her anvendes værtindegaven som en måde at sige tak på – for invitationen og for den mad, hygge og det værtskab, man bliver mødt med som gæst.
En værtindegave kan tage form af en specifik gave, som er forbeholdt værten. Der kan også være tale om noget, som kan anvendes i forbindelse med arrangementet, og som de øvrige gæster ligeledes kan nye godt af.
Der findes dem, der betragter værtindegaven som en døende race. Omvendt er der rigtig mange danskere, som synes, det er hyggeligt at glæde værten med gave.
Hvornår skal man have værtindegave med?
Du kan medbringe en værtindegave, hvis du eksempelvis bliver inviteret til en større middag eller en indflytterfest. I mange situationer er der ingen særlig forventning om, at du har en gave med til værten. Alligevel kan det være dejligt at glæde en, du holder af, eller pleje en ny relation med en gave.
Hvornår, det er passende at medbringe en værtindegave, vil ofte komme an på relationen og begivenheden. Er du et udeboende ungt menneske, som bliver inviteret til aftensmad hos dine forældre, er det unødvendigt med en gave som tak for invitationen. Bliver du derimod inviteret til påskefrokost hos din nye kærestes familie, kan en værtindegave være en god måde åbne op for relationen.
Hvad er en god værtindegave?
En god værtindegave er en gave, som passer til arrangementet og modtageren. Skal du til indflytterfest hos en ven, kan det eksempelvis være en god gaveidé med en ting, som vil pynte i det nye hjem. Eller måske lidt godt til ganen, som I kan hygge med under festen?
Ønsker du at give en gave til værten personligt, kan du tage udgangspunkt i, hvad der vil glæde ham eller hende. Måske vil værten sætte pris på lidt personlig pleje? Du kan også overraske med en oplevelsesgave – måske endda noget, I kan gøre i fællesskab, når I ses næste gang?
Hvad koster en god værtindegave?
Prisen på en god værtindegave kommer helt an på, hvilken type gave du er ude efter. Er der eksempelvis tale om mad og drikke eller personlig pleje, kan du finde en fin gave til omkring de 200-300 kr.
Hvis du derimod vil forkæle værten med en sand luksusgave, kan prisen let komme over 700 kr. Vælg en gave, som passer til jeres relation, og som er inden for det budget, du har til rådighed.